Tunø Teltplads
Bevar Ånden

Julie Lienhøft stjernholm

Besøgt i 37 år

Min familie og jeg har haft Tunø som vores andet hjem gennem tre generationer. Jeg kan ikke vælge ét minde, for Tunø er ikke et enkelt minde – det er rammen om hele mit liv. Som barn fandt jeg friheden her. Teltpladsen var et sted, hvor naturen var legeplads, hvor fællesskabet opstod helt af sig selv, og hvor børn løb frit mellem telte, fodboldbanen og stranden. Som teenager var det bålaftener, venskaber og den særlige ro, man kun finder, når der ikke er andet end havet, naturen og hinanden. Som ung tog jeg mine første kærester med hertil, fordi det enkle liv gjorde det nemt at være nærværende. I dag er vi fastliggere med vores egne børn. Vi giver dem den samme barndom, som jeg selv fik. Luksussen på Tunø er netop, at her ikke er luksus. At alt er enkelt, uforandret og ægte. Vi kommer ikke for det, der bliver tilføjet – vi kommer for det, der ikke er blevet ændret. På teltpladsen mødes mennesker på tværs af alder, økonomi og baggrund. Studerende, børnefamilier, pensionister, mennesker på overførselsindkomst, håndværkere, læger og professorer. Her betyder titel og penge ingenting. Her er vi lige. Det er et sjældent inkluderende fællesskab, hvor alle har råd til at være med, og hvor der er plads til mennesker med vidt forskellige livsvilkår – også mennesker, der lever med psykiske udfordringer eller blot har brug for ro, overskuelighed og nærvær. Naturen, enkeltheden og fællesskabet skaber et frirum, som ikke kan bygges eller købes. Derfor har jeg svært ved at se, hvordan glamping kan indføres, uden at det ændrer netop den kultur og det fællesskab, man samtidig ønsker at bevare. Tunø-ånden er ikke noget, man kan beslutte at bevare. Den er vokset frem gennem generationer, fordi stedet er enkelt, tilgængeligt og lige for alle. Mit håb er, at Odder Kommune vil se værdien i at bevare teltpladsen, som den er. Den rummer et sjældent inkluderende fællesskab, som ikke kan genskabes, hvis det først bliver ændret. Nogle steder bliver ikke værdifulde, fordi de udvikler sig. De bliver værdifulde, fordi de får lov til at være, som de altid har været.

Lisbeth

Besøgt i 32 år

Min familie og jeg er kommet på teltpladsen stort set hver sommer i 32 år. Vi nyder den uformelle ånd, hvor alle hilser på alle og får en lille snak eller dybe samtaler omkring bordbænkesættene. Vi kommer her nu 3 generationer og hygger os med vores Tunøvenner. Min søn og svigerdatter mødte hinanden på rundboldbanen som teenagere og kommer her nu med deres tre børn, som også nyder Tunøånden med leg, morgenbadning, sysler og spil. De glæder sig ligesom vi andre hver sommer til det skønne Tunøliv på teltpladsen.

Carstenlaustsen

Kærlighed og squasch fra Tunø. Den deler jeg naturligvis med andre teltliggere....hvorfor? Fordi jeg kan!